Regnefejl kan koste arbejdsgivere dyrt
Af Laurids Hovgaard
Der er røde ører hos Danmarks Statistik, og der bliver vejret morgenluft hos lønmodtagerne.
Det sker efter, at Danmarks Statistik har opjusteret væksten i dansk økonomi for de seneste år. Faktisk var væksten dobbelt så høj i perioden 2012-2015 som hidtil antaget.
- Der er noget helt galt, når hverken politikere eller arbejdsmarkedets parter har kunnet stole på Danmarks Statistiks vækst-tal, og at det er foregået over adskillige år. BNP-væksten er en af de centrale indikatorer, der bliver taget højde for under overenskomstforhandlingerne, siger Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet.
Han nævner indtjening, beskæftigelse og lønkonkurrenceevne som andre centrale indikatorer.
Slagsmålet er i gang
Opjusteringen af vækst-tallene risikerer at sætte arbejdsgiverne under pres i de nuværende overenskomstforhandlinger.
Forhandlingerne om Industriens overenskomst, den største og mest toneangivende overenskomst i den private sektor, blev skudt i gang i starten af januar.
- Det giver et forøget pres på arbejdsgiverne under de nuværende overenskomstforhandlinger. Lønmodtagerne vil formentlig henvise til, at man i 2014 viste tilbageholdenhed, blandt andet på grund af den lave vækst, som nu viser sig slet ikke at være så lav alligevel, siger Henning Jørgensen.
Den nuværende overenskomst udløber 1. marts, og derfor går parterne efter at indgå en aftale senest 7. februar, så den nuværende overenskomst ikke skal opsiges.
Nye opgørelser
Den store rettelse skyldes især, at Danmarks Statistik har skullet opgøre eksporten på en ny måde siden 2014.
Tallene blev imidlertid indberettet forkert af de største virksomheder, og dermed blev selskabernes handel med udlandet undervurderet.
I virkeligheden var der mere gang i hjulene, end statistikkerne viste.
- Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den imidlertid ikke med den tidligere metode, siger rigsstatistiker Jørgen Elmeskov i en pressemeddelelse.
